MENTOR
MENTOR konceptet er 1 års strategisk partnerskab, hvor formålet er at hjælpe dig som Indehaver med at nå dine ambitiøse mål.
Som Indehaver af en eller flere butikker har du mange kasketter på og din handlekraft som leder er afgørende for de resultater I opnår i butikken. Det unikke ved et mentorforløb, er at det udelukkende handler om dig, dit team og dit marked.
MENTOR er et gensidigt partnerskab, hvor vi sammen definere definerer dine forventninger og mål, hvorefter vi lægger en konkret plan for forløbet – typisk 12 måneder.
DIT UDBYTTE:
Dit udbytte afhænger af dine udfordringer og ambitioner for et mentorforløb, herunder:
- Defineret vækst (markedsandel, stk salg, omsætning, indtjening, henvisninger, mm)
- Udvikling (lederudvikling, medarbejderudvikling, butikskultur)
- Optimering (struktur, roller, ansvar, team sammensætning, arbejsfordeling)
- Køb, salg og åbning af butik
- Kvalitativ sparring og coaching (mål, strategi, handlingsplan, team, kæde, marked)
Hvad koster MENTOR, og hvad får du?
Investeringen udgør kr. 100.000 + moms for 1 års mentorforløb. Investeringen fordeles over 10 rater hen over året.
Inkluderet
Ubegrænset sparing
Du får fri sparring og ledercoaching i 12 måneder af bedst egnet mentor, herunder:
- Vækst, ledelsessparring, udvikling, butikskultur, kæden, samarbejde, kompetencer, vækst, rekruttering, afvikling, køb og salg af butik.
- En konkret handlingsplan for forløbet, med 12 fastlagte månedsmøder. Øvrige møder aftales løbende.
2 workshops for dit team
- Afhængig af dine mål, kan der gennemføres op til 2 workshops for dit team med det formål at understøtte forretningens mål med MENTOR.
50% på Mæglerakademiets kurser
- Butikken opnår 50% i rabat på alle Mæglerakademiets åbne kurser
Hvilken sparring får du i MENTOR?
Ledelse (struktur, handlingsplan, motivation)
Bag enhver god butik er en dygtig leder. Kendetegn ved den dygtige leder, er at han/hun skaber resultater sammen med og gennem andre. Det unikke ved dygtige Indehavere er at de værdsætter tid til ledelse hver eneste dag. 1 time, 2 timer eller hele dagen afhænger af om der er én eller flere butikker og bemanding. MENTOR tager afsæt i at udvikle dig på områder hvor du kan blive en endnu dygtigere leder.
Vækst (markedsandel, positionering, indtjening, ny butik)
Hvad er dit mål her? Status quo er tæt på det samme som tilbagegang i dagens mæglermarked. Kæderne sætter ny unge sultne mæglere ind i gamle butikker eller åbner nye butikker, hvilket betyder at du ikke kan hvilke på fortidens præstationer. MENTOR hjælper dig med at skabe vækst i salget, som kan mærkes og måles på din bundlinie. Vi hjælper dig med at lave en handlingsplan for åbning af ny(e) butikker. Vi har selv prøvet det.
Medarbejdere (fastholde, tiltrække, udvikle, afvikle)
Det bedste team vinder i dag, hvis de formår at arbejde sammen som et team. Har du de rigtige medarbejdere? Hvem skal du fastholde? Hvem skal du udvikle? Hvem skal du udskifte? MENTOR hjælper dig med at træffe beslutning om at fastholde, udvikle eller afvikle dine medarbejdere. Vi er objektive og har ikke følelser på spil og vil derfor være din bedste sparringspartner. Hvad koster det at rekruttere den forkerte? Hvad koster det at holde på den forkerte? Hvad betyder den rigtige sagsbehandler eller mægler for din hverdag, kundetilfredshed og resultater?
Udvikling (kompetencer, samarbejde, kommunikation)
Mæglere arbejder meget men gør de også de rigtige indsatser og bruger tiden på det rigtige? Har du det bedste team i byen? Gør de de rigtige ting? Er kvaliteten i orden i alle salgets faser og i sagsgangen? Hvordan ser din udviklingsplan ud for den enkelte? Hvordan leder du dem? Hvordan motiverer du dem? Hvordan følger du op på dem? Hvilke kompetencer skal udvikles og trænes – hvornår og hvordan?
Butik (roller, ansvarsfordeling, butikskultur)
De bedste butikker har en stærk butikskultur, hvor alle kender deres roller, er engageret og tager ansvar. Det øger butikkens effektivitet, handlekraft og kvalitet. MENTOR hjælper med at udvikle din butikskultur, så I opnår mere i hverdagen.
Kæden (brændende platform, vækst, nøgletal)
Nogle mæglere har brug for ekstern sparring i forhold til kædens forventninger og krav. Mentor er din fortrolige sparringspartner og vi hjælper dig med at nå i mål. Vi hjælper dig helt konkret med forberedelse til samtaler med kæden, handlingsplan, implementering og opfølgning.
Køb og salg (af butik)
Vi har erfaring med køb og salg af butik, ligesom vi hjælper Indehavere med at åbne nye butikker. MENTOR hjælper dig med rådgivning omkring køb og salg af butik, ligesom vi hjælper dig med at lægge en plan for en ny butik og finde den rigtige bemanding.
Mentorer
Trine Kjøller, Salgs- og ledercoach
Tidligere indehaver af mæglerbutik i Kolding. Solgte egen uafhængig forretning 31.12.21. Erfaring med drift, personale, ledelse, køb og salg af butik og åbning af ny butik. Trine har selv fungeret som leder i mere end 10 år og har indgået i DE og DSE’s bestyrelse. Trine har stort netværk blandt Indehavere i hele landet.
Trine er specialist i butiksoptimering, ledersparring og optimering af struktur og arbejdsgange i butikken, handlingsplaner og implementering af nye tiltag. Spørg Trine til råds når/hvis du overvejer at sælge din butik.
Martin Frandsen, Diretør og Seniorpartner I Mæglerakademiet med ansvar for personale og HR
Tidligere indehaver af mæglerbutik i Odense. Solgte egen forretning i 2018. Erfaring med drift, personale, køb, salg og åbning af kædebutik. Martin har arbejdet med Salgs- og ledelsesudvikling i mere end 20 år og er medstifter og Seniorpartner i Make a Difference og Mæglerakademiet. Martin har ligeledes mange års erfaring med ledelse, ledelse af ledere og bestyrelsesarbejde udenfor mæglerbranchen.
Martin er specialist i ledelse, teamudvikling, ledercoaching, motivation af personale, samarbejde og kommunikation, salgsoptimering og salgscoaching. Martin er måske den bedste, hvis du mener du har det rigtige team men ønsker at udvikle dem til at blive endnu bedre i forhold til kunder og konkurrenter.
Jan Sargent Larsen, Direktør og Seniorpartner i Mæglerakademiet med ansvar for konceptudvikling og marketing
Tidligere indehaver af mæglerbutik i Odense. Solgte egen forretning i 2018. Erfaring med drift, personale, køb, salg og åbning af kædebutik. Jan har arbejdet med Salgs- og ledelsesudvikling i mere end 25 år og er medstifter og Seniorpartner i Make a Difference og Mæglerakademiet. Jan har ligeledes mange års erfaring med ledelse, ledelse af ledere og bestyrelsesarbejde udenfor mæglerbranchen.
Brug Jan, hvis du ønsker at blive udfordret som leder og ønsker at udvikle dig selv, din butik og dit team. Jan er specialist i ledersparring i forbindelse med vækst eller mangel på samme. Jan udfordrer status quo, tænker nyt og ikke 2 opgaver er ens for ham.
Niels Lasson, Direktør og Seniorpartner i Mæglerakademiet med ansvar for økonomi og salg
Niels har arbejdet med Salgs- og ledelsesudvikling i mere end 25 år og er medstifter og Seniorpartner i Make a Difference og Mæglerakademiet. Niels har ligeledes mange års erfaring med ledelse, ledelse af ledere og bestyrelsesarbejde udenfor mæglerbranchen. Niels er specialist i salg, salgsoptimering, salgscoaching og salgsledelse.
Brug Niels, når du ønsker at øge salget, skabe vækst og øge din markedsandel. Niels er drevet af resultater. Brug Niels, når du har brug for én, der skal hjælpe dig med at implementere nye salgsmål, en handlingsplan, en vækststrategi eller ønsker at træne/løfte eller udfordre dine mæglere. Niels er tæt på sine kunder og bliver ved indtil I har nået de mål I opstiller sammen. Niels mantra er ”walk the talk”.